Spilleregler for Hjertelotteriet
Spilleperioden i Hjerteforeningens Hjertelotteri er den 8. november til den 9. december 2024, og overskuddet fra
lotteriet går til Hjerteforeningens livsvigtige arbejde med forskning, forebyggelse og patientstøtte. Samlet
præmiesum er 256.500 kr. Alle gevinster er skattefrie, og der trækkes kun lod blandt solgte lodder. Der er
fremstillet 14.500 lodsedler med i alt 3.350.000 lodnumre. Deltagelse i lotteriet sker ved indbetaling
af det ønskede spillebeløb ved hjælp af det til Julelotteriet 2024 hørende girokort, online på hjerteforeningen.dk/lodder eller ved BS-betaling indenfor ovennævnte spilleperiode.
Betalinger og overførsler mindre end 100 kr.,
overskydende beløb større end købsværdien på højeste antal lodder på lodsedlen og indbetalinger via andre end
førnævnte betalingskanaler betragtes som gaver til Hjerteforeningen.
Indbetalinger til Hjertelotteriet uden for spilleperioden anses som køb af lodder til det næste mulige
Hjertelotteri. Lodtrækningen foretages af Notarius Publicus den 17. december 2024.
Alle vindere får direkte besked, og de vindende lodnumre offentliggøres desuden på hjertelotteriet.dk den 20. december 2024. Sidste frist
for gevinstudlevering af uafhentede gevinster er den 19. juni 2025 kl. 12:00 hos Hjerteforeningen, Vognmagergade
7, 3. sal, 1120 Kbh. K. Det reviderede regnskab er tilgængeligt fra den 26. maj 2025 på hjerteforeningen.dk.
Tilladelse til lotteriet er givet af Spillemyndigheden den 22. oktober 2024. Lotteriet er landsdækkende. Når du spiller med i
lotteriet, siger du samtidig “ja tak” til at modtage andre tilbud fra Hjerteforeningen på e-mail og telefon. Du kan
til enhver tid afmelde dig disse services igen.