Spillereglerne

Spilleregler for Hjerteforeningens Julelotteri

Spilleperioden i Hjerteforeningens Julelotteri er den 8. november til den 7. december 2021, og overskuddet fra lotteriet går til Hjerteforeningens livsvigtige arbejde med forskning, forebyggelse og patientstøtte. Samlet præmiesum er 330.731 kr. Alle gevinster er skattefrie, og der trækkes kun lod blandt solgte lodder. Der er fremstillet 14.000 lodsedler med i alt 3.200.000 lodnumre. Deltagelse i lotteriet sker ved indbetaling af det ønskede spillebeløb ved hjælp af det til Julelotteriet 2021 hørende girokort, online på hjerteforeningen.dk/lodder eller ved PBS-betaling indenfor ovennævnte spilleperiode. Betalinger og overførsler mindre end 100 kr., overskydende beløb større end købsværdien på højeste antal lodder på lodsedlen og indbetalinger via andre end førnævnte betalingskanaler betragtes som gaver til Hjerteforeningen. Indbetalinger til Julelotteriet 2021 uden for spilleperioden anses som køb af lodder til det næste mulige Hjertelotteri. Lodtrækningen foretages af Notarius Publicus den 15. december 2021.

Alle vindere får direkte besked, og de vindende lodnumre offentliggøres desuden på hjertelotteriet.dk den 21. december 2021. Sidste frist for gevinstudlevering af uafhentede gevinster er den 21. juni 2022 kl. 12:00 hos Hjerteforeningen, Vognmagergade 7, 3. sal, 1120 Kbh. K. Det reviderede regnskab er tilgængeligt fra den 7. juni 2022 på hjerteforeningen.dk. Tilladelse til lotteriet er givet af Spillemyndigheden 18. oktober 2021. Lotteriet er landsdækkende. ?Når du?spiller med i lotteriet, siger du samtidig “ja tak” til at modtage?andre?tilbud fra Hjerteforeningen på e-mail og telefon. Du kan til enhver tid afmelde dig disse services igen.